5 Okt 2018

Supervisor til 3PL logistikcenter

Er du en erfaren leder indenfor lagerlogistik og 3PL?

Banner _Full _Transparancy2 

LEMAN vækster og det gør mængden af gods også. Derfor skal vi opkvalificere vores team med en dygtig, kompetent Warehouse Supervisor til vores logistikcenter i Greve. Du bliver en del af vores logistikorganisation med en afdeling på Sjælland og to i Jylland. Logistikcentret i Greve består af konventionel tredjeparts logistik herunder Pharma samt Cross Docking. 

 

Som leder i LEMAN er du med til at sætte barren for god service samt udvikling af vores logistikcenter. I din dagligdag vil du have stor berøringsflade med hele LEMAN, da du er bindeled mellem logistikcentret, distributionen og speditionsaktiviteterne.

 

Dit team består af 10 medarbejdere. Du får ansvaret for den daglige drift og kommer til at indgå i tæt samarbejde med vores logistikchef omkring implementering af nye kunder og forretningsgange samt løbende optimering/udvikling af vores drift. Du skal have kendskab til håndtering af gods og 3PL logistiklager erfaring.

 

Ansvar og arbejdsopgaver

  • Daglig ledelse, planlægning af arbejdsopgaver og ressourcefordeling
  • Udvikle og motivere vores dygtige medarbejdere
  • Udvikle og optimere logistikprocesser
  • Deltage operationelt i daglig drift
  • Implementering af nye kunder i samarbejde med Logistikchef
  • KPI styring og måling
  • Sikre overholdelse af gældende lovkrav, miljø-, sikkerheds- og   kvalitetspolitikker

 

Personlige Kvalifikationer

  • Dokumenteret ledelseserfaring indenfor tredjeparts logistik (3PL) og Cross Docking
  • Besidder stort overblik - også når der er travlt
  • Servicemindet og vant til kundekontakt
  • Vant til arbejde med deadlines
  • Resultatorienteret
  • Fortrolig med, og erfaren i, miljø-, sikkerheds- og kvalitetskrav/værdier
  • Behersker dansk og engelsk i skrift og tale
  • Erfaring med Pharma er en fordel
  • Du har truckkort samt B-kørekort
  • Erfaring med IT, Office-pakken, KPI-rapporter, registreringer og gerne WMS-systemer

 

Vi tilbyder

  • Løn og vilkår efter kvalifikationer
  • Arbejde i en organisation i forandring og vækst
  • Et positivt og travlt arbejdsmiljø, gode kolleger og en uformel omgangstone
  • En spændende og åben arbejdsplads med frihed under ansvar
  • Attraktiv kantineordning, pensionsordning og helbredssikring 

 

Interesseret?

Venligst send din skriftlige ansøgning, som behandles fortroligt, bilagt relevante data mrk. ”WAREHOUSE SUPERVISOR GREVE” til hr.dk@leman.com. Vi afholder interviews løbende og ansætter, når vi har fundet den rette.

 

Vi glæder os til at høre fra dig.

 


 

Values _Banner3

 

 

 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:

 

Thomas Ammentorp-Schmidt

Division Manager Logistics,

Logistics DK

 

Mobil: +45 32 46 65 42

_________________________

 

LEMAN udbyder transport, logistik og speditionsvirksomhed i særklasse. Vi blev grundlagt i 1900 og har kontorer i Danmark, Norge, Sverige, Finland, UK og USA og har ca. 800 medarbejdere og en årlig omsætning på ca. DKK 2,0 milliarder.

 

Totalt disponeres over 72.000 m2 terminal- og logistikfaciliteter og et verdensomspændende agentnet med omkring 200 egne import- og eksportruter.

 

LEMAN gruppen har med Mission 2020 igangsat en vækststrategi, hvor vi ønsker at vokse både organisk samt gennem opkøb i de lande, hvor vi i forvejen er til stede. Virksomheden er i en forandringstid med stigende globaliseringsgrad og fornyelse i måden, hvorpå forretningen og organisationen drives.

 

For mere information, se vores hjemmeside:

 

www.leman.com

 

 

 

Track
Online Booking
Book nu
Find rute - vejtransport
Import oversigtEksport oversigt
Find rute - søfragt
Import oversigtEksport oversigt
* Skal udfyldes
© 2015 LEMAN. All Rights Reserved. Privacy – and Cookie Policy
Danmark: Dansk Engelsk
Sverige: Svensk Engelsk
Norge: Norsk Engelsk
Finland: Finsk Engelsk
United Kingdom: Engelsk
USA: Engelsk